Valgmøde på Underground - Esbjerg Journalistklub

Go to content

Main menu:

Valgmøde på Underground

Arrangementer > 2011

Journalistklubben til politikermøde:

Topkandidater gik
under jorden


Den ene havde haft sine valgplakater og brochurer færdige i månedsvis. Den anden måtte i al hast til at bestille sine materialer, da valget blev udskrevet. Vi taler naturligvis om Ulla Tørnæs fra Venstre, som for første gang i ti år, ikke kan føre valgkamp i ministerbil, og om den aldeles nye politiker, Bjarne Corydon, der netop har afløst Kim Mortensen, som Socialdemokraternes kandidat i Esbjerg.

Fredag 9. september gik de begge under jorden for at møde Esbjerg Journalistklub. På Underground tog de to kandidater kampen op med engelske borebissers skramlen med bestik og service og gav den fremmødte presse deres bud på lokale mediers politiske dækning - der var ikke så meget at glæde sig over, mente de. På samarbejdet mellem nye og gamle politikere - der var til gengæld tommel op. Og på hvordan det lige er at skulle være leveringsdygtig i nyheder til alle platforme nærmest hvert tiende minut.

Skulle man tage og lancere sine nyheder på facebook, spurgte Ulla T.

Næh, nej, mente selv de yngste af pressens repræsentanter.
Ikke, hvis det er for alvor.

Og det er dette valg, var de to politiske modstandere enige om. De var også enige om at sætte pris på den opmærksomhed, som klubbens kulinariske formand havde valgt at erstatte den traditionelle rødvin med: De drog begge af sted med et kilo frosne hummerhaler - så må de jo se, hvilken farve lækkerierne får, når de bliver kogt…





Foto: Holger Bundgaard

Back to content | Back to main menu