Bjarne Corydon - Esbjerg Journalistklub

Go to content

Main menu:

Bjarne Corydon

Arrangementer > 2015
Corydon og Spin
 
Hvor tit får man lige en finansminister til forret og en spindoktor til hovedret?  Nej, vel?

Menuen i Esbjerg Journalistklub mandag 19. januar havde da også fristet et par og tyve medlemmer op ad trapperne til førstesalen på Dronning Louise, hvor finansminister Bjarne Corydon lagde for med en beskrivelse af sit forhold til pressen – som han oplever det.

Ministeren kunne udmærket huske sit første besøg i Journalistklubben for 3 år og 4 måneder siden, hvor han stod i sin allerførste valgkamp og på ingen måde havde forudset, at han få uger senere ville sidde med regeringens næsttungeste post.

Der var frit slag for spørgsmål fra et interesseret publikum, inden ministeren forlod forsamlingen og sin særlige rådgiver journalist Sten Kristensen – så han - med ministerens ord - kunne bagtale ham i fred.

Bagtalelse blev der, som de færreste vel også havde regnet med, ikke tale om – Sten Kristensen tog derimod medlemmerne med om bag scenetæppet og gav et indblik i strategier, branding og den særlige arbejdsfordeling mellem minister og rådgiver.
 
Foto: Holger Bundgaard
Back to content | Back to main menu