Havnerundtur - Esbjerg Journalistklub

Go to content

Main menu:

Havnerundtur

Arrangementer > 2009

Vild vækst inden for vindmøller

Bestyrelsessuppleant Mai kom slæbende med et par kartoner dåseøl, så vi undgik at blive stakåndede og tørre i halsen på minibusturen rundt på Esbjerg Havn 29. april for at se på vindmøller. Havnen vokser vildt på energiområdet, og havnedirektør Ole Ingrisch’ præsentation af, hvor store arealer Vestas og Siemens Wind Power allerede nu lægger beslag på i Sydhavnen, gjorde stort indtryk.

Tempoet faldt ikke, da minibussen ankrede op ved Blue Water Shippings hovedkontor på Trafikhavnen. En yderst engageret Jørn Bøllund og Søren Stougaard fortalte om virksomhedens energiaktiviteter, anekdoter fra firmahistorien og meget andet. En underholdende overskridelse af den afsatte tid – og så var der kaffe og kage til.

De 14 deltagere fra journalistklubben blev i den flotte havneadministration beværtet med øl og sandwich, mens en ærlig og bramfri Ole Ingrisch suppleret af erhvervschef Kristian Bendix Drejer fortalte videre om havnens visioner og udbygningsplaner, der løber op i milliardstørrelsen.

Dagens citat:

Ole Ingrisch: ”Vi har haft en perlerække af lortesager”

Back to content | Back to main menu