Made in Esbjerg - Esbjerg Journalistklub

Go to content

Main menu:

Made in Esbjerg

Arrangementer > 2012

MadeInEsbjerg backstage  

Måske er det ikke alle esbjergensere, der har opdaget, at dét, der begyndte som en rytmisk appendix til Esbjerg Festuge, er gået hen og blevet den del af festugen, der får mest omtale udenfor bygrænsen.

Men sådan er det, forklarede Jan Mols, Tobakkens leder, om ”MadeInEsbjerg”, da Journalistklubben onsdag 15. august for andet år i træk fik lov at komme backstage og møde nogle af kunstnerne og dem, der medvirker til at give det uetablerede, rytmiske musiklag i byen gro- og klangbund.

15 af klubbens medlemmer havde fravalgt såvel operette på Torvet som landskamp i fjerneren og blev af klubbens formand, Bo Bechsgaard, iført et gult VIP-armbånd før rundvisningen, der gik forbi husets nu hele tre scener, op af den 116 år gamle trappe til den hyggelige bar og den gode mad. Tobakken er fysisk landets største kulturhus og Danmarks næststørste musikvenue (efter Vega).

Og som en levende understregning af Mols’ pointe stod  amerikanske Rosanna McKenna, som slog følge med klubben ved rundvisningen. Hun er repræsentant for musikkanalen MTV og har allerede tidligere hjulpet flere danske bands igennem til æteren heriblandt esbjergensiske Transition. Nu ville hun godt høre mere.

Morten Nissen, en af  opfinderne af ”MadeInEsbjerg”, gav den historiske baggrund – det er faktisk kun fem år siden, at den lokale rytmiske musik fik ørenlyd på Festugen – og John Laursen, bassist i Kellermensch og en af lederne af ungdomshuset Konfus, forklarede om det musikalske vækstlag her – og om, hvordan det har været en udfordring, at få de unge brugere af Konfus´ nye rammer på Tobakken,  overbevist om, at de altså gerne må tegne på de pæne vægge.

I garderoben tog sangskriver og multimusiker Mads Björn imod sammen med sit band og fortalte om nødvendigheden af at skrive den musik, der hele tiden spiller i hans hoved.

Aftenen sluttede, hvor den skulle: Foran scenen i selskab med Penny Police fra Ribe og esbjergensiske Mads Björn.

Mads Bjørn

Jan Mols Poulsen

Back to content | Back to main menu