Strejf af klubbens historie - Esbjerg Journalistklub

Go to content

Main menu:

Strejf af klubbens historie

2017
Løbsk taxameter, vinsvind og haresteg

Af Henning Jensen
Skrevet august 2016

En hyggelig medlemsudflugt i Esbjerg Journalistklub først i 80’erne til det da nye naturgasanlæg i Nybro ved Varde blev halvdyr i form af taxakørsel. Efter eftermiddagsbesøget i Nybro blev middagen indtaget på Billum Kro, og så inviterede Vestkystens daværende skolemedarbejder, Lydia Lund Rasmussen, på lidt natmad og yderligere drikke på sit landsted ved Alslev.

På Billum Kro havde vi forinden set Europa Cup-fodbold, det var stort dengang. Taxameteret tikkede hele vejen fra Esbjerg og retur, men den daværende formand slap med kollegiale skoser for sin ødselhed. Blandt deltagerne var Frede Madsen og Harry Pedersen, som sov fra afslutningen af fodboldkampen, og den generøse formand, H. Jensen, der havde afløst Kr. Byrgesen i utide først i 80'erne.

  
Årsagen til formandsskiftet i utide var et stort svind i vinresterne efter en klubfest i festlokaler på Stengårdsvej. Resterne fra festen skulle opbevares i et kælderlokale under Ugeavisens daværende lokaler i bunden af i Skolegade.  Formand Byrgesen ville ikke slå sig til tåls med en formodning om, at der nok havde været indbrud i kælderen, og efter noget tovtrækkeri valgte Byrgesen at trække sig fra formandsposten og siden helt forlade Esbjerg Journalistklub.

Ifølge egne erindringer tog Henning over, fordi ingen anden ville samle stumperne. Hg. sad til sidst i 80'erne. Det var i den periode, en vinterfest blev holdt på den daværende restaurant Pakhuset på havnen. Menuen stod på haresteg, og det bekom ikke alle vel. Især nogle kvinder sagde nej tak til den ret, der iøvrigt blev serveret i så små mængder, at få blev rigtig mætte. Til sidst kunne stedet kun servere brasede kartofler. Stemningen blev ikke bedre af, at Pakhuset ikke ville gå på kompromis med vinkvaliteten og blot afsatte en halv flaske hvidvin og en halv flaske rødvin pr. deltager. Der var mytteristemning, da rationen var drukket.

Som den senere formand, Frede Madsen, bemærkede dengang, så havde han kun set så små portioner mad den aften, han havde inviteret Marianne på Henne Kirkeby Kro. Priserne der var også i den høje ende den gang, så hr. Madsen har virkelig revet sig, og ægteparret måtte frekventere en pølsevogn på vej tilbage til Esbjerg.

Da katastrofen ramte to gange på få timer
En katastrofe på Rørkjær Skole mandag den 15. januar 1968 huskes i dag tydeligt af de ældste medlemmer af Esbjerg Journalistklub. Den daværende politimedarbejder, Henning Jensen, holdt sammen med fotograf Jørgen Juhl på havnen, hvorfra de betragtede Fanøfærgen, som var grundstødt i et voldsomt stormvejr den dag. Det var før, nutidens mobiltelefoner var opfundet, men fotograferne Jørgen Juhl og Knud Rasmussen havde fået installeret datidens biltelefon-anlæg i deres bilers bagagerum.

  
Pludselig bimlede telefonen i Juhls bil. Det var daværende redaktionssekretær, tidligere havnemedarbejder og siden motorjournalist, K. B. Provst. Han ville meget bestemt gerne vide, ”hvad i helvede alle de ambulancer kører efter... Der er øredøvende larm fra ambulancer over hele byen”, forklarede han meget ivrigt. Vi kunne kun høre stormen, men vejret blev pludselig helt underordnet. Via Juhls biltelefon fandt vi ud af, hvorfor ambulancerne hastede til Rørkjær Skole: Orkanen havde revet skolens flade tag af, og det var styrtet ned over skoleelever, som trods vejret opholdt sig i skolegården. Klokken var over middag, og det blev en travl time, inden Esbjerg-udgaven kunne gå i trykken kun en time senere, ved godt 13-tiden. Måske lidt senere den dag.

Mens jeg og vistnok daværende kollega på politiredaktionen, Dyveke Johannesen, og hendes senere mand, Søren Bostrup, og vist også Poul Bjelke fik samlet stumper og vidneforklaringer om ulykken, blev andre kolleger også impliceret. Kjeld Ravn blev sendt på sygehuset for at samle indtryk fra det kaos, der opstod med ambulancernes ankomst med tre dræbte og mange kvæstede skoleelever fra Rørkjær.
   
Jørgen Juhl måtte tilbage for at lave billeder, jeg blev lidt for at samle indtryk og snakke med vidner. Da jeg var så færdig, som jeg kunne blive, skulle jeg tilbage til bladet - en tilfældig bilist var så flink at agere taxa formedelst 20 kr. Mere havde jeg ikke på mig.

Tilbage på bladet ved det gamle hakkebræt skulle det gå stærkt. Vistnok en praktikant eller to var stik-i-rend-drenge for daværende redaktionssekretær Egon Hansen, og afsnit for afsnit blev hevet ud af maskinen og bragt fra 2. sal ned til 1. sal, hvor E.H. samlede tingene og ekspedere teksterne videre til sætteriet. Jeg har ikke i nyere tid set avisen fra den dag, men det kom vistnok til at hænge sammen, så Vestkysten udkom ved godt 14-tiden med hele forsiden om den værste katastrofe i Esbjerg i nyere tid.

Katastrofen blev til to i løbet af en times tid. Mens vi fik en bid mad i kantinen, ringede Falck, at en bil med fem unge fra Holsted var blevet taget af storm og vand i den da ubeskyttede lavning mellem Esbjerg og Tjæreborg. Da Juhl og jeg kom derud, hang der to Sihkorski-helekoptere i luften, og Falck og andre arbejdede på landevejen og ude i vandet. Bilen, en Volvo Amazon, lå med bunden et stykke inde over engen. Alle fem omkom.

Dengang var flere journalister på Vestkysten også korrespondenter til landsaviserne. Hg. til Politiken og K.B. Provst til Berlingske. Det lykkedes begge at tjene en ekstra skilling op ad dagen, samtidig med at de samlede oplysninger til næste dags Vestkysten.

Tørstige ansatte, sorte fisk og en fyring
Kantinen på det daværende Vestkysten havde ry for at være Esbjergs største værtshus i 70’erne og 80’erne. Journalisterne satte flere øl til livs - i arbejdstiden - end nu om dage, og ikke mindst de mange flere typografer og trykkere tog for sig af flaskerne. Et forsøg på at begrænse drikkeriet i kantinen blev omgået ved indkøb i den daværende tobakskiosk på hjørnet af Nørregade/Jernbanegade. Drikkeriet blev stoppet brat af daværende chefredaktør Thyge Madsen efter to dødsulykker i forlængelse af arbejdstiden. Både journalister og det tekniske personale kom dog siden så meget til hægterne igen, at de fik slukket tørsten.  

Det var også i 80'erne, at der blev handlet billige smugler-cigaretter og sorte fisk på både Vestkysten og sågar også Politigården. Varerne blev på Vestkysten udbudt i sække i trykkeriet og kun mod forudbetaling. Et karton Prince kostede vist omkring 32-35 kroner i kælderen.

Henning Jensen var efter elevtid i Ribe blevet politimedarbejder i Esbjerg i 1963 efter Poul Worm. Han blev brutalt fyret af daværende chefredaktør Knud Ree, fordi han ikke havde skrevet til samme dags avis om en banal færdselsulykke lidt før kl. 13 i Nørregade, som Mary og Knud havde observeret fra deres lejlighed på 3. sal!









Back to content | Back to main menu