Spinatfuglen - Esbjerg Journalistklub

Go to content

Main menu:

Spinatfuglen

Referater > 2016 > Generalforsamling
SPINATFUGLEN 2015

Mine damer og herrer. Nu er tiden for uddelingen af Årets Spinatfugl kommet.

Det hedder at …" Formanden kan give Spinatfuglen til et medlem, der har gjort sig særligt bemærket set med formandens øjne".
Og det har årets modtager gjort i mage år !

Årets modtager er en ener ………. på en måde en enspænder ………..i alt fald en ensom ulv på de sydvestjyske stepper …. Og igennem en menneskealder en enmandshær … der som journalist og reporter …. Ikke er gået af vejen for noget.
Årets modtager …. er charmerende ….  Selskabelig …. og ikke utilbøjelig til at sætte pris på god mad

Og møder altid alle med et lyttende sind … og jeg husker aldrig at der ikke kommer en ordentlig latter når vi har mødtes.

Men når Årets modtager lytter så er det ikke sjældent, at der bliver hørt så nøje efter, at der dagen efter er kommet en historie, vi andre, der lyttede med, ikke havde hørt – IKKE bare fordi den har fået hvad forsiden kunne trække, for det får den……..(engang vistnok i 1987 i domhuset var en usædvanlig civil/erhvervssag sag for retten og vi var mange fra alle medier, der længe havde dækket sagen … var Årets Modtager den eneste der under de 3-4 timer havde hørt, det lillebitte ord – POLITIANMELDT) Hold op hvor latteren var at høre næste gang vi sås ….! Årets modtager var ikke ked af at være gået selv

Til gengæld var Årets Modtager 10 år senere – i den samme (alt for lille) retssal parat til at stå skulder ved skulder med resten af korpset – der var ikke plads til alle. Og selvom sagen var af stor betydning … så var Årets Prismodtager ikke sen til at vi der var kommet ind, rejste os og forlod retssalen – indtil alle kolleger var sikret en plads.

Nu har Årets Prismodtager nok lugtet lunten …
Men der skal alligevel et par ekstra hints til.

Årets Modtager kan ikke bare skrive journalist på CV’et
Der står osse forfatter – selvfølgelig til en bog der handler om en grim sag, der i sit indhold ikke var nogen page-turner, man bare måtte læse næste side af. Men Årets Modtager mente at sagen SKULLE skrives – ikke bare i de mange avisartikler i Bladet, hvor der ikke altid er plads nok. Derfor MÅTTE sagen ha en bog …. for eftertiden.

Det har ført til at Årets Modtager også har kunnet tilføje FOREDRAGSHOLDER på CVet.
Men Årets modtager holder sig ikke bare til at skrive i avisen, på nettet, på TV2 og i en bog.

For nylig sprang Årets Modtager ud som uskyldig butikstyv. Og meget er sikkert blevet sagt om Årets Modtager. DET skulle godt nok være løgn. Ikke alene havde det ramt forfængeligheden – som prismodtageren absolut har … Sådan en behandling skulle ikke gå upåagtet hen. Så i modsætning til, hvad jeg tror mange af os – i al fald mig selv – ville ha modet til gik Årets Modtager til byens dagblad … ikke bare med historien …. Men med sig selv som kilde, billede og hovedperson.

Årets SPINATFUGL 2015 er ………. Claus Jessen, EkstraBladet

 


Årets prismodtager: Claus Jessen
Back to content | Back to main menu